Importere brugere
Hvis man administrerer en stor organisation, kan det være en fordel at oprette flere sites som deler brugere.
Eksempel
Hvis man på en skole vil lukke af for brug af gæstebøger og chat for uvedkommende, men gerne vil holde den åben for alle skolens elever (og kunne se hvem der skriver de enkelte indlæg), kan man oprette et site hvor alle skolens elever er brugere (sitet er blot et "brugersite" og behøver ikke indeholde andet end en forside). For hvert site der oprettes, fx et til hver klasse, importeres brugerne fra brugersitet og de elever der skal redigere sitet gives ejerskab (der kan passende oprettes grupper for alle klasser og trin, så ejerskab let tildeles til et site), mens de øvrige elever blot er brugere som kan se siderne og skrive i gæstebøger osv.
Importer brugere
I SmartSite-administrationsmenuen (admin/admin) vælges "Importer brugere". Det vælges hvilket site der skal importeres til, og hvilket der skal importeres fra.
Alle nuværende brugere overskrives ved import (men de kan dog genskabes ved at vælge "Genskab egne brugere" i importer fra-rullemenuen).
Når brugerne er importeret kan man kun ændre deres personlige oplysninger på "brugersitet" (dog kan brugerne selv ændre oplysningerne hvor som helst fra).
Grupper og brugere kan kun oprettes på sitet der importeres fra.
De tilladelser der tildeles på sitet der importeres fra, arves og kan ikke ophæves på sites der importeres til; men der kan gives yderligere tilladelser. Derfor er det smart at oprette brugerne med ingen eller få tilladelser på sitet der importeres fra, oprette grupper til eleverne og tildele disse grupper yderligere tilladelser på de enkelte sites der importeres til.
Brugere kan importeres fra sites der selv har importeret brugere; derved arves tilladelserne.
|