Ejerskab og adgangsbegrænsning
Ejerskab til en side betyder at man har ret til at redigere på den. Adgangsbegrænsning betyder at man kan lukke siden af for udefrakommende.
I udgangspunktet har alle brugere ejerskab til alle sider og alle besøgende kan se alle sider. Når man lukker af eller tildeler ejerskab til en side, gælder det også for alle undersider. Derfor kan hele sitet lukkes for udefrakommende ved at lukke af for adgang på forsiden.
Ejerskab
Brugere der har fået tilladelse til det, kan tildele ejerskab til en side og dennes undersider. Når en eller flere brugere får tildelt ejerskab, forhindres alle andre i at redigere siden (dog ikke superbrugere og ejere af de brugere der har ejerskab til siden).
Brugere der skal have ejerskab flyttes ned i den nederste boks ved at markere brugeren og klikke på pilen nedad. Brugere der skal fratages ejerskab flyttes op ved at markere dem og klikke på pilen opad.
Hvis en af de faste grupper vælges (alle interne brugere eller kun superbrugere), fjernes alle andre brugere fra ejerskabsfeltet (husk at superbrugere altid har ejerskab til alle sider).
Adgang
Foregår på samme måde som ved ejerskab. I udgangspunktet har hvem som helst adgang til at se siden.
Hvis man vil tildele adgang til at se siden til en ekstern bruger kan man oprette en eller flere eksterne brugere ved at skrive et eller brugernavne i feltet under adgangsfelterne. Nyoprettede eksterne brugere har automatisk adgang til den pågældende side.
Når en besøgende ankommer til den adgangsbegrænsede side, kan hun eller han skrive brugernavnet i adgangsvinduet og lade kodeordet stå tomt. Nu bliver den besøgende (eksterne bruger) bedt om at finde på et kodeord og om at skrive navn og email.
|