Indsæt input i den løbende tekst
Brugernes input sættes ind i en database og kan vises på to måder: Enten kan det enkelte input vises som en del af den løbende tekst, eller én, flere eller alle brugeres input kan vises i en tabel.
Inputtet der vises med denne funktion er inputtet fra et enkelt inputelement på en side. Input der vises i en tabel, er derimod input fra alle inputelementer på en eller flere sider.
For at kunne indsætte input skal man vælge "Tekst" i indsætmenuen og klikke på . Nu kommer der en række op med seks ikoner:
Indsæt vis input
Indsæt hvisbetingelse
Indsæt ellers
Indsæt hvis-slut
Tæller
Sum af tællere
Vis input
Med denne funktion indsættes et input fra et inputelement på en given side.
Først vælger man om man vil vise brugerens eget input, alle input i databasen adskilt af komma eller input ifølge en formel. Vælges input ifølge en formel, skal man skrive formlen inputtet skal indsættes efter.
Dernæst vælger man fra hvilken side inputtet skal hentes.
Til slut angives hvilket inputelement der skal vises input fra.
Hvisbetingelse
Med denne funktion kan det indtastede input afgøre hvad der skal vises for brugeren. Fx kan et input afgøre om der skal stå: "Svaret var rigtigt" eller "Svaret var forkert".
Først vælges som ved indsæt input ovenfor hvilket input, fra hvilken side og hvilket inputelement der skal undersøges.
Dernæst angives hvordan det pågældende input skal sammenlignes eller undersøges. Det kan undersøges om det er tomt eller ikke tomt. Eller det kan sammenlignes med (lig med, forskelligt fra, større end, mindre end eller cirka lig med) en konstant eller et andet udtræk fra databasen.
Vælges udtræk fra databasen, angives hvilket input, fra hvilken side og hvilket inputelement der skal sammenlignes med.
Når man klikker på indsæt indsættes og i teksten. Det man skriver mellem hvis og hvis slut-ikonerne, vises kun til brugeren hvis betingelsen er opfyldt.
Ellers
Hvis man ønsker at skrive en alternativ tekst (fx: "Svaret var forkert") hvis ikke betingelsen er opfyldt, indsætter man et ellers-ikon mellem hvis og hvis-slut: Svaret var rigtigt Svaret var forkert .
Hvis-slut
Indsættes automatisk med indsæt hvisbetingelse. Hvis man ønsker at hvisbetingelsen skal omfatte flere elementer på siden, kan man slette hvis-slutikonet og indsætte et nyt i et tekstelement senere på siden. SmartSite Publisher tæller antallet af hvis- og hvisslutbetingelser og gør opmærksom på hvis der ikke er lige mange.
Tæller
Med tællere kan man fx tælle antallet af rigtige svar i en quiz. Tælleren sættes ofte ind i hvisbetingelser og tælles så kun med hvis hvisbetingelsen er opfyldt. Der er 10 forskellige tællere til rådighed. Således kan fx antal rigtige og forkerte svar tælles med hhv. tæller 1 og 2.
Sum af tællere
Med dette ikon indsættes et tal for hvor mange tællere der er i hvisbetingelser der er opfyldt (eller som ikke er i hvisbetingelser).
Læs mere...
Få inspiration til at lave en quiz i Hvordan gør jeg under quiz.
|